Familie-
sammenføring med ægtefælle
Vi er advokater, der kan hjælpe
Familiesammenføring med ægtefælle
Af politiske årsager er reglerne for familiesammenføring gradvist blevet skærpet. Således indebærer en ansøgning om familiesammenføring ofte, at der skal fremskaffes flere end 35 dokumenter, ligesom der skal udfyldes et skema, som beskriver sagen. Det er vigtigt, at formaliteterne er overholdt, idet man ellers risikerer, at sagen bliver trukket i langdrag – eller måske endda bliver afvist.
Vi tilbyder et indledende teamsmøde til en på forhånd aftalt pris.
Kontakt vores specialist på området: Advokat Jens Birk, på jb@kellerlaw.dk eller +45 7090 9060.
Betingelser
- I skal begge være over 24 år gamle.
- Herboende ægtefælle/samlever skal opfylde snævre krav til ret til ophold i Danmark.
- I skal leve i ægteskab eller i et ægteskabslignende forhold.
- I skal have fælles bopæl, hvor I opholder jer sammen.
Bliv klogere på betingelserne for familiesammenføring med ægtefælle
1
24-års-reglen
Betingelse for at udstede en opholdstilladelse til en ægtefælle eller samlivspartner er, at begge er over 24 år. Dette er en absolut betingelse.
Reglen er indført af politiske årsager. Man ønsker ikke, at tvangsægteskaber kan danne grundlag for familiesammenføring i Danmark. Der er dog mulighed for at opnå familiesammenføring på trods af lavere alder end 24 år, når nægtelse af familiesammenføring ville stride imod internationale konventioner, som Danmark har tiltrådt.
Der kan kun dispenseres, hvis ganske særlige grunde taler for. Det kunne være, hvis den herboende er omfattet af positivlisten i udlændingelovens § 9a.
2
Opholdsstatus
Der findes 3 grupper af herboende, hvis statsborgerskab og opholdsstatus har betydningen for adgangen til familiesammenføring. Det handler om:
- Borgere med dansk indfødsret
- Statsborgere i et andet nordisk land
- Udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 og § 8.
Disse personer har ret til at få deres ægtefælle til Danmark, når betingelserne i Udlændingelovens § 9 samtidig være opfyldt.
For andre herboende udlændinge er det en betingelse for familiesammenføring, at den herboende har haft tidsubegrænset opholdstilladelse Danmark i mere end de seneste 3 år. Dette er en absolut betingelse.
Eftersom fristen for opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse som udgangspunkt er 5 år, betyder dette, at disse udlændinge først kan opnå familiesammenføring efter 8 års lovligt ophold i Danmark.
For fastboende i Danmark er det en betingelse for familiesammenføring, at den herboende ægtefælle kan betragtes som fastboende i Danmark. Dette kontrolleres med udgangspunkt i den officielle folkeregistertilmelding.
3
Krav til ægteskab eller samlivsforhold
Et krav til ægteskabet, som er en forudsætning for familiesammenføring, er, at ægteskabet opfylder de grundlæggende gyldighedsbetingelser ifølge dansk ret. Disse kan sammenfattes i tre tilfældegrupper:
- Vielsen: begge ægtefæller skal have været til stede under vielsen, og de skal begge samtykke til det.
- Instansen: Ægteskaber der er indgået i en religiøs instans, som ikke er godkendt at staten, vil ikke blive anerkendt som et gyldigt grundlag for at opnå opholdstilladelse.
- Ægteskabsbetingelser: De almindelige principper i dansk ret skal respekteres. Det betyder blandt andet, at der ikke kan være tale om et gyldigt ægteskab, hvis en af parterne i forvejen er gift. Flerkoneri er ikke lovligt efter dansk ret.
Er I ikke ægtefæller, men et ugift par, der ønsker familiesammenføring, stilles der yderligere krav omkring dokumentation af det samliv, I har, blandt andet i forhold til varigheden af samlivet.
Opholdstilladelse for en samlivspartner beror på et konkret skøn. Udgangspunktet i praksis er, at man har et varighedskrav til samlivet på ca. 1½ – 2 år. Har der været årsager til, at samlivet ikke har kunnet lade sig gøre, kan en kortere varighed af samlivet give ret til familiesammenføring. Der skal i så fald ske yderligere dokumentation i forhold til sprogfærdigheder (vigtigt i forhold til parrets evne til at kommunikere sammen), og i form af korrespondance imellem partnerne, billeder i forbindelse med deres besøg hos hinanden, med videre.
4
Aktuelt samliv på fælles bopæl
Det er en betingelse for at opnå opholdstilladelse, at ægtefællerne eller samlivspartnerne bor på fælles bopæl. Ægtefæller skal bo sammen efter ægteskabets indgåelse.
Hvis der foreligger midlertidig adskillelse skal der foretages en konkret vurdering af, om der har været en anerkendelsesværdig grund til dette. Det kan f.eks. være forskellige arbejdspladser i forskellige dele af landet.
Der kan blive ført kontrol i forhold til det påståede samliv. Politiet kan aflægge uvarslet besøg for at kontrollere, om man også reelt bor sammen. Denne samlivskontrol bliver sendt videre til udlændingestyrelsen, til brug i sagen om udstedelse af opholdstilladelse.
Sammenføring med børn
Har du/I børn, som bor i udlandet er der forskellige krav i forhold til børnenes alder og den generelle situation du/I er i. Tag kontakt til os. Vi holder gerne et uforpligtende møde, hvor du kan sætte os ind i din sag.
Arbejde i Danmark
Har du fået tilbudt et job i Danmark, men bor du i dag i et land uden for EU/EØS, kan vi hjælpe dig med at få et arbejdsvisum. Kontakt os endelig for et uforpligtende møde her.